Små solcelleanlæg i Danmark: Systemer med batterilager og deres omkostninger

Små solcelleanlæg fylder stadig mere i det danske energilandskab, fordi mange husstande ønsker lavere elregninger og større kontrol over eget forbrug. Et kompakt anlæg på tag eller facade kan dække en betydelig del af hverdagens elforbrug, og med et batterilager kan produktionen lagres til senere brug. Omkostningerne varierer efter systemets størrelse, udstyr og installationsforhold, men der er gennemgående mønstre, som gør det muligt at danne sig et realistisk billede.

Hvad er et lille solcelleanlæg og hvordan fungerer det?

Et lille solcelleanlæg til privat brug ligger typisk i intervallet 3–6 kWp og består af solpaneler, en vekselretter (inverter), montagesystem, kabler og målerudstyr. Når solen skinner, producerer panelerne jævnstrøm, som inverteren omdanner til 230/400 V vekselstrøm til hjemmets installationer. Overskudsproduktion sendes ud på elnettet eller lagres i et batteri, hvis der er installeret et sådant. I Danmark afregnes el typisk time for time, så værdien af både forbrug og eventuelt salg af overskud afhænger af spotpriser og tariffer i den enkelte time. Egenforbrug – altså andelen af produktionen, man selv bruger direkte – er centralt for økonomien i et lille anlæg.

Små solcelleanlæg og forskellen på systemer med og uden batterilager

Uden batteri forbruges solstrømmen primært, mens solen skinner, og overskuddet eksporteres til nettet. Det giver ofte et egenforbrug på omkring 30–50 procent, afhængigt af forbrugsmønster og apparater i hjemmet. Med batterilager kan overskud lagres til aften og tidlig morgen, hvilket typisk øger egenforbruget til et højere niveau, men der opstår også ekstra omkostninger og tab i lagring og konvertering. Batterisystemer tilbyder desuden funktioner som lastflytning (oplade, når strøm er billig, og bruge, når den er dyr) og i nogle løsninger begrænset backup ved strømafbrydelser. Valget mellem med og uden batteri handler derfor om balance mellem investering, komfort og den ønskede grad af uafhængighed.

Lille solenergi system i danske husstande og typiske anvendelser

I danske hjem udnyttes små anlæg ofte til daglige basisbelastninger: køleskabe, frysere, ventilation, belysning, IT-udstyr og opladning af mindre enheder. Flere husstande bruger solstrøm til fleksible laster som elbilopladning og varmepumper, hvor styring kan flytte forbruget til solrige timer. I din kommune eller i dit område kan lokale services hjælpe med at konfigurere tidsstyring, så forbruget følger produktionen. Et batteri kan udjævne forbruget mellem dag og aften, men det er stadig effektivt at planlægge de største forbrugere – tøjvask, opvaskemaskine, varmtvandsproduktion – til soltimer, hvis muligt. For hjem med elvarme eller varmepumpe kan selv et mindre anlæg give mærkbar egenproduktion i forårs- og sommermånederne.

Prisniveauer for små solcelleanlæg opdelt efter systemets effekt (forklaring af hvad der påvirker prisforskellene)

Som tommelfingerregel kan et komplet, installeret anlæg (uden batteri) i Danmark anslås til cirka: - 3 kWp: 55.000–75.000 kr. - 4 kWp: 70.000–90.000 kr. - 5 kWp: 80.000–110.000 kr. - 6 kWp: 90.000–120.000 kr. Disse intervaller spænder, fordi prisforskelle påvirkes af paneltype og virkningsgrad, invertervalg (string kontra mikroinvertere), tagtype og montagens kompleksitet, stillads og sikkerhed, kabelføring og el-tavleopgraderinger, afstand til tag, garantier og serviceaftaler samt markedsforhold som valuta og råvarepriser. Leveringstider og installationskapacitet i dit område kan også rykke priserne. Mindre anlæg har ofte en lidt højere pris pr. kWp end større anlæg, da faste omkostninger udgør en større andel.

Hvordan batteri til privat solcelleanlæg påvirker den samlede omkostning

Et batterilager lægger typisk 30.000–90.000 kr. til projektet, afhængigt af kapacitet (kWh), fabrikat, om komponenter som nødstrømsenhed medfølger, og hvordan installationen skal udføres. En grov rettesnor for installeret pris kan være cirka 4.000–8.000 kr. pr. brugbar kWh for moderne lithium-jernfosfat- eller NMC-løsninger. Økonomisk påvirker batteriet afkastet via højere egenforbrug og mulighed for lastflytning i timer med højere elpris, men effekten afhænger af husstandens forbrugsmønster, prisudsving og systemdimensionering. Batterier har også cyklisk slid og degradering over tid, som bør medregnes i forventet levetid. For nogle husstande giver batteri mest værdi i komfort og fleksibilitet, mens andre primært jagter lavere nettokøb og mere stabile eludgifter.

Nedenfor ses et priseksempel på typiske produkter og tjenester relateret til små solcelleanlæg og batterilagre i Danmark. Estimater inkluderer typisk standardinstallation; lokale forhold kan ændre totalprisen betydeligt.

Priser, satser eller omkostningsestimater nævnt i denne artikel er baseret på de nyeste tilgængelige oplysninger, men kan ændre sig over tid. Uafhængig research anbefales, før der træffes økonomiske beslutninger.

Yderligere overvejelser om dimensionering og drift

For at ramme en fornuftig balance mellem investering og udbytte dimensioneres et lille anlæg ofte efter husstandens årlige forbrug og tagfladens orientering/hældning. En almindelig tommelfingerregel er at sigte efter en produktion, der svarer til 60–80 procent af det årlige forbrug, hvis man ikke har batteri. Med batteri kan en lidt større installation udnyttes bedre, men overdimensionering kan stadig give længere tilbagebetalingstid. Driftsmæssigt er korrekt overvågning vigtig: de fleste invertere og batterier leveres med apps, der viser produktion, forbrug, eksport og lagring time for time, så du kan fintrimme forbruget.

Konklusion

Små solcelleanlæg kan dække en betydelig del af husholdningens elforbrug, og et batterilager kan øge egenforbruget og give fleksibilitet i forhold til timepriser. Omkostninger afhænger især af anlæggets effekt, komponentvalg og installationsforhold. Ved at sammenholde realistiske prisintervaller med egne forbrugsmønstre og lokale forhold kan danske husstande danne et solidt beslutningsgrundlag uden at over- eller underdimensionere løsningen.